Topledelse
Udfordrende og anderledes lederudvikling
Master Class er et lederprogram for medlemmer af virksomhedens øverste ledelse. Programmet fordrer adskillige års ledelseserfaring. Du er bevidst om dine erfaringer, men du ønsker en dybere indsigt i din personlige ledelsesstil. Master Class er meget intensivt, personligt og reflektorisk og stiller krav om helhjertet engagement.
For at danne den ideelle ramme for personlig udvikling samt eksistentielle og personlige dialoger afholdes Master Class på en sejlbåd. For at optimere udbyttet gennemføres programmet med blot 6-8 deltagere. Det bliver en tur, du aldrig vil glemme.
Deltagere
Du arbejder på øverste ledelsesniveau - du er medlem af direktionen eller refererer til denne. Deltagerne kommer fra alle typer virksomheder og brancher.
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har deltaget i et ledertræningsprogram, hvor personlig udvikling har været essentiel.
Master Class har været gennemført 20 gange - ca. 140 personer har deltaget.
Udbytte
Ved at deltage på Master Class får du et stærkt personligt udbytte, bl.a.:
- dybere selvindsigt som baggrund for at agere bedre i samspillet med andre
- større forståelse og accept for menneskers forskellighed - du bliver mere rummelig in din ledelsesform
- ny viden om moderne udviklingsteorier om det voksne menneskes modenhed
- bredere indsigt i spændingsfeltet omkring dig selv og dit team samt andre grupper, du har relationer til
- du bliver mere bevidst om dine personlige værdier og hvordan de kan forenes med konstant skærpede krav fra omgivelserne
- du får en skærpet klarhed omkring magt, autoritet, integration, karisma og personlig gennemslagskraft du får et nyt stærkt personligt netværk.
Form
Master Class foregår på en stor sejlbåd i Caribien. Programmet løber over en uge (6 dage på båden).
Vi bliver en lille gruppe på kun 6-8 deltagere. Pga. det lille deltagerantal kan vi arbejde meget intensivt og målrettet med hver enkelt deltagers personlige udvikling og udfordringer.
Hvorfor foregår Master Class på en båd? Fordi her har vi de mest ideelle rammer for isoleret at arbejde med deltagernes helt individuelle udfordringer og fordybe os i personlige dialoger.
Du skal være indstillet på at tale åbent om personlige følelser, meninger, behov, hensigter, motiver og andre følsomme forhold. Foregår i en fortrolig og engagerende form.
Indhold
På størsteparten af programmet arbejder vi med de psykologiske sider af lederskabet. Din lederidentitet bliver rodfæstet på dine præmisser.
Vi fokuserer på større bevidstgørelse af din personlige integritet og hvordan du målrettet kan opnå bedre resultater for dig og din virksomhed.
Gennemgående elementer i det intensive programforløb vil være:
- egne potentialer, talenter og ledelsesstil
- bevidsthed om egne ressourcer
- personlighed, lederstil og virksomhedskultur
- psykologisk pres på lederen
- bevidsthed om egne grænser
- egne og andres reaktionsmønstre
- katalysator for andres udvikling
- dynamik i teamet
- integration og udvikling i organisationen
- magt og autoritet og personlig handlekraft
- krav, pres og konfrontationer fra omverdenen
- rationelle og irrationelle reaktioner
- feedback og coaching
- diskussioner, refleksioner
- som en integreret del af programmet indgår en test i form af en personlig værdianalyse (PD, Personal Directions in Life) samt Personlig Handlekraft Test.
PD’en fokuserer på de personlige værdier og den indflydelse, de har på valg og prioriteringer af arbejdsliv og privatliv.