Til forsiden
KP Handlekraft Testen

Kunsten at eksekvere

Det er gennem målrettet anvendelse af handlekraftig adfærd, at du styrer den korteste vej fra strategi og intention til eksekvering og resultat. De fleste kender til, at plan og strategi er på plads, men derefter sker der bare ikke noget, det er som at slå i en dyne. Èt er strategi, noget andet er implementering, og det sidste afgør om selv en blue-ocean idé bliver den forventede succes eller forbliver på tegnebrættet.

Udfold handlekraften

Med handlekraftig adfærd forstår du dynamisk at påvirke sociale og personlige processer, så mennesker i organisationen begynder at eksekvere virksomhedens strategier. Der er din ambition, som er handlekraftens udgangspunkt. Der skal være tændt for den indre glød og vilje til at ville. Men det er også vigtigt, at handlekraften er balanceret, så den rummer elementer af styrke og træden i karakter samt elementer af empati og interesse for at læse situationer og andre mennesker.


Handlekrafttesten bygger på, at din personlige handlekraft består af en kerne af ambition og en balance mellem individ og relation. Forhold, der ikke er statiske, men som netop kan udvikles hos ledere, i teams og i organisationen som helhed.

Aflæs din handlekraft

Handlekraftprofil for Anders Andersen:
Eksemplet Anders Andersen er en profil med højt ambitions- og energiniveau. Anders Andersen er samtidig en venstreskæv profil, fordi de individorienterede egenskaber scorer højest sammenlignet med de relationsorienterede. Vi kan ligefrem tale om "blinde pletter" i forhold til Empati, Modtagende og Tillid, og Anders Andersens evne til at skabe resultater vil kunne forbedres markant ved at udvikle disse egenskaber.


Den personlige testrapport er opbygget meget formidlingsvenligt. Det indledende overbliksbillede giver et hurtigt indtryk af balancen og energien i din personlige handlekraft, og om der envetuelt er "blinde pletter".

Den efterfølgende detaljerede gennemgang af de enkelte handlekraftskalaer er skrevet i et klart sprog, der nemt lader sig relatere til egen situation. Testrapporten er et værdifuldt supplement til testtilbagemeldingen.

Download brochuren om "KP Handlekraft Testen" her.

print
tip en ven
kontakt
eng
adresse