Hverdagens udfordringer - din personlige udvikling
Forandringer, øgede krav, udfordringer og højt tempo er kommet for at blive. Ofte mødes chefsekretæren med krav om at træde i karakter, være i stand til selvledelse, selvmotivation samt prioritere egne og til tider også andres opgaver. Alt dette kan være forbundet med større risiko for stress og konflikter, men kan også give mulighed for personlig udvikling og vækst.
Som chefsekretær er du nøgleperson - chefens højre hånd - og det forventes, at du ”har styr på alt”. For at fungere optimalt med en moderne virksomheds kompleksitet er det essentielt med både faglig og personlig udvikling. Dette kursus har fokus på din personlige udvikling.
Deltagere
Direktionssekretærer, chefsekretærer og personlige assistenter. - Du interesserer dig for personlig udvikling og samspillet mellem mennesker.
- Du har mange - og forskellige - relationsflader i hverdagen: chef, kolleger, medarbejdere, direktion, bestyrelse, familie, kunder, leverandører, presse m.v.
- Din funktion består af mangeartede opgaver, hvor du også er sparringpartner.
- Du ønsker øget indflydelse og fortsat udvikling i jobbet.
- Du ønsker teknikker til at reducere og balancere dit stressniveau.
Udbytte
Gennem personlighedstest, undervisning, løbende praksistræning og feedback vil du: - blive mere bevidst om dine værdier, styrker og udfordringer - og deres indflydelse på din rolle i virksomheden
- få indsigt i psykologiske elementer, der hhv. fremmer og hæmmer din personlige udvikling
- tilegne dig forskellige kommunikations-former og lære at vælge den bedste til enhver situation
- blive en bedre med- og modspiller
- blive bedre til at prioritere din tid og dine opgaver
- lære teknikker og metoder til at undgå - og håndtere - stress
- forstå konflikters grobund og lære teknikker til at nedtrappe og undgå dem.
Indhold
Som en del af kurset indgår en personlighedstest (KP Explorer), som du udfylder og får tilbagemelding på inden kursusstart. På selve kurset arbejder vi med hver enkelt deltagers personprofil.
Kurset har følgende hovedtemaer:
Anvendt psykologi - det enkelte individ og teamet - personlig udvikling - kernekvaliteter og kernekompetencer - selvindsigt, bevidsthed om dine styrker og udviklingsområder
Kommunikation - feedback - coaching - få dit budskab igennem - beslutsomhed og handlekraft - kropssprog
Stresshåndtering og -forebyggelse - stressbelastninger i moderne virksomheder - redskaber til stresshåndtering - work-life balance
Konflikthåndtering - undgå fremtidige konflikter - nedtrap eksisterende konflikter - kommuniker dig gennem konflikter
Form
Programmet består af 2 sammenhængende kursusdage på externatbasis - begge dage fra 09.00 til 17.00.
Forløbet kombineres af mindre teoretiske oplæg, refleksioner og praksistræning, hvor du får feedback fra de medvirkende konsulenter og øvrige deltagere.
|
|
Konsulenter
Træning, undervisning, testning, feedback, coaching og vejledning varetages af erfarne konsulenter fra Kjerulf & Partnere.
Kursusledelse Susanne Lima, chefkonsulent, cand.psych.
Konsulenterne har en solid baggrund - teoretisk såvel som praktisk. De kan derfor støtte din læringsproces med den nyeste teoretiske viden, kvalificeret supervision og praktiske erfaringer fra deres daglige arbejde med mange forskellige typer mennesker og virksomheder.
Tid
Klik her for at komme til kursusoversigten
Sted
Schæffergården i Gentofte
Pris Kr. 10.490 ekskl. moms.
Prisen omfatter: - 2 kursusdage på externatbasis. Begge dage fra 0900 - 1700
- KP Explorer (personlighedstest)
- Individuel testtilbagemelding inden kursusstart
- Kursusmaterialer og forplejning
- Medlem af KP Networks
Tilmelding og yderligere oplysninger
Ring til Marianne Camacho på 3313 1344 eller tilmeld dig her.
Datablad
kan downloades fra kursusoversigten - klik her
|